Strategi og planlægning
PlanEnergi har stor erfaring med at drive komplicerede politiske processer i kommuner og regioner og sikre bred opbakning til strategier og handlingsplaner blandt de relevante aktører på energi- og klimaområdet. Herudover har PlanEnergi en høj grad af praktisk erfaringer fra en række vedvarende energiprojekter indenfor vind, biogas og fjernvarme. Vores erfaring med interessentinddragelse, lovgivning og organisering er afgørende i udviklingen af den strategiske energiplanlægning.
Vi har stået for planlægning, kortlægning, design, myndighedsbehandling, projektudvikling og rådgivning i danske regioner og mere end 15 kommuner. Erfaringerne fra den danske energiplanlægning anvendes også i en bredere europæisk kontekst i flere af vores projekter.
Arbejdsområder
- Basiskortlægning og klimaregnskaber
PlanEnergi har siden 1997 udarbejdet energibalancer (Scope I og II), der dækker IPCC-sektorens energi (inkl. transport) for kommuner og andre geografiske regioner. Vi har et indgående kendskab til de tilgængelige data samt fordele og ulemper ved forskellige metodiske tilgange. Derudover har vi erfaring med aktiv brug af kortlægning som led i arbejdet med strategiske planer og konkrete tiltag på energi- og klimaområdet.
Siden 2020 har PlanEnergi desuden udvidet med regnskaber for de resterende IPCC-sektorer, således vi nu kan tilbyde Scope I og II klimaregnskaber for alle sektorer inden for en givet geografi. Formålet med at lave klimaregnskaber er at give kommunerne et overblik over de drivhusgasudledninger, der er forbundet med forskellige aktiviteter inden for kommunegrænsen. Regnskabet kan bruges som et strategisk værktøj til at opstille kommunale klimamål, som et planlægnings- og prioriteringsværktøj til at reducere udledningen fra de mest klimabelastende aktiviteter først og som et værktøj til at monitorere effekten af reduktionstiltag.
- Strategier for grøn omstilling
PlanEnergi har erfaring med at styre komplicerede processer relateret til lokal og regional strategisk energiplanlægning I processer, der omfatter alle relevante interessenter for den lokale omstilling mod drivhusgasreduktioner, kobler vi planlægningsværktøjerne for strategisk planlægning med den teknologispecifikke tekniske ekspertise. Vi følger en pragmatisk tilgang til at bringe de rigtige partnere sammen om drivhusgasreduktioner. Et kerneresultat af disse planer er udvikling af kapacitet hos de lokale interessenter og samudviklede handlingsplaner (herunder monitorering og opfølgning), der sikrer, at den strategiske plan bliver gennemført i praksis.
I PlanEnergi tror vi på holistiske strategier for landdistrikternes energiforsyning, hvor kommunale udviklingsinitiativer og strategier for energiforsyning går sammen. Strategier skal tage udgangspunkt i lokale udfordringer og muligheder. På den måde kan kommunerne gøre en indsats og udvikle udvalgte arealer til attraktive boligområder med bæredygtig energiforsyning og tilhørende jobåbninger.
- Varmeforsyning
Vi tilbyder varmeplanlægning til geografiske områder, typisk kommuner. Gennem udarbejdelse af projektforslag til fjernvarmeprojekter med en bred vifte af vedvarende teknologier (LINK TIL BESLUTNINGSGRUNDLAG) har PlanEnergi et indgående kendskab til grænseforholdene i varmesektoren og de tekniske udfordringer i forbindelse med fremtidens varmeforsyning. Til støtte for en kommunes varmeplanlægning på forskellige detaljeringsniveauer kan PlanEnergi analysere mulighederne for at omlægge kommunens varmeforsyning.
- Transport
Omstillingen af transportsektoren til vedvarende energi er nødvendig, hvis Danmark skal nå sine 2050-energimål om 100 % vedvarende energiforsyning. PlanEnergi arbejder med omlægning af transportsektoren til vedvarende energi på flere niveauer – fra undersøgelser og analyser af transportsektorens rolle i fremtidens energisystem til beregninger udført for konkrete projekter.
- Placering eller planlægning af energianlæg
PlanEnergi har mange års erfaring med placering af tekniske anlæg i landskabet, herunder placering af store vindmølleparker, solcelleparker, solcelleanlæg, termisk lager, biogasanlæg samt transmissionsledninger til el og rørledninger til varme og gas. PlanEnergi har alle de tekniske og planlægningsmæssige kompetencer, der er nødvendige for at finde en passende placering til fremtidige energianlæg Dette omfatter tilrettelæggelse af de nødvendige procedurer for at involvere borgere og centrale interessenter.
Brug for hjælp?
Vores specialister vil give dig den nødvendige rådgivning