Formålet med regnskabet er, at give kommunerne et overblik over den drivhusgasbelastning, som er forbundet med en række forskellige aktiviteter inden for kommunegrænsen. Regnskabet kan bruges som et strategisk værktøj til at fastsætte kommunale klimamål, som et planlægnings- og prioriteringsværktøj til at reducere udslip fra de mest klimabelastende aktiviteter først, og som et værktøj
til at overvåge effekten af reduktionstiltag. Regnskabet er et værktøj til at vurdere det kommunale bidrag til at opnå EU’s klimamål og den danske regerings klimamål.
Klimaregnskabet kan også benyttes som et grundlag til at rapportere drivhusgas-emissioner og kulstoflager i Baseline Emissions Inventory (BEI), som anvendes af netværket Covenant of
Mayors2 , og i Global Protocol for Community-scale Greenhouse Gas Emission Inventories (GPC), CIRISformatet, som anvendes af netværket C40 3, samt i det danske DK2020 format.