Fjernvarme

PlanEnergi har stor erfaring med at samarbejde med fjernvarmesektoren. Vi tilpasser altid indsatsen efter kundens behov og ressourcer. PlanEnergi deltager også i udviklingsprojekter blandt andet i forbindelse med store solvarmeanlæg, varmepumper og sæsonlagre.

PlanEnergi er partner i Dansk Fjernvarmes analyseenhed Grøn Energi og medlem af det nordjyske fjernvarmenetværk FleksEnergi samt Danish Board of District Heating (DBDH).

PlanEnergi tilbyder rådgivning i forbindelse med alle faser af etablering af fjernvarmeforsyning, f.eks.:

  • Masterplan og beslutningsgrundlag for overgang til vedvarende energikilder og konvertering af individuel forsyning
  • Myndighedsbehandling – projektforslag, lokalplan, VVM-redegørelse, ansøgning om miljøtilladelse
  • Udbudsmateriale
  • Kontraktskrivning
  • Tilsyn
  • Byggeledelse
  • Test af anlægsydelser

Vi rådgiver indenfor mange typer projekter, bl.a.:

  • Biomasseanlæg

PlanEnergi rådgiver om biomassebaserede løsninger til fjernvarmeproduktion både med og uden elproduktion. PlanEnergi har været bygherrerådgiver og projektleder på flere totalentrepriseprojekter, hvor der er etableret komplette biomasseanlæg inkl. brændselslager og –håndtering samt bygning for biomasseanlæg. PlanEnergi varetager også dialog med myndighederne i forhold til de brandtekniske aspekter for byggeriet. For yderligere information kontakt Anders Michael Odgaard

  • Fjernvarmeudvidelser og nye fjernvarmenet

Fjernvarmeudvidelser indgår både i PlanEnergis arbejde med strategisk varmeplanlægning for kommunerne og som en integreret del af en række fjernvarmeprojekter. PlanEnergi kan tilbyde beregninger i forbindelse med udvidelse af fjernvarmenettet i programmet LeanHeat, som er et hydraulisk og termodynamisk modelleringsværktøj, som simulerer blandt andet vandhastighed, tryk, temperatur og energi i fjernvarmesystemer. For yderligere information kontakt Tina Hartun Nielsen

  • Sæsonvarmelagre

Siden det første damvarme lagringsprojekt i Ottrupgård i 1994, har PlanEnergi været førende rådgivningsselskab indenfor store varmelagre til fjernvarme, herunder implementering af 75.00 m33 damvarmelager i Marstal, 19,000 m33 borehuls varmelager i Brædstrup, 60,000 m33 damvarmelager i Dronninglund og 70,000 m33 damvarmelager i Høje Taastrup, København. Ligeledes har vi lavet feasibilityberegninger på en række projekter, bl.a. på et damvarmelager på 1.5-2.0 millioner m33 i Graz, Østrig. Derudover arbejder PlanEnergi med højtemperatur varmelagre og lagring af el. For yderligere information kontakt Geoffroy Gauthier

  • Overskudsvarme

PlanEnergi rådgiver om nyttiggørelse af overskudsvarme i fjernvarmesystemer, hvor vi med vores ekspertise kan rådgive om integration af overskudsvarme i den eksisterende fjernvarmeproduktion samt rådgive om nyttiggørelse af overskudsvarme inden for eksisterende rammevilkår I nogle overskudsvarmeprojekter kan overskudsvarmen måske anvendes direkte i fjernvarmesystemet, og i andre tilfælde er temperaturen så lav, at nyttiggørelse skal ske ved hjælp af en varmepumpe. For yderligere information kontakt Geoffroy Gauthier

  • Solvarme

PlanEnergi tilbyder totalrådgivning og projektledelse for store solvarmeprojekter. PlanEnergi var rådgiver på nogle af de første forsøg med store solvarmeanlæg sidst i 80’erne og har arbejdet med området lige siden. Takket være de seneste 30 års udviklingsarbejde, er det gået stærkt med solvarmeudbygningen i Danmak og er i dag en meget anvendt teknologi. For yderligere information kontakt Daniel Trier

  • Storskala varmepumper

PlanEnergi ser et stort potentiale i integrationen af varmepumper i fjernvarmesystemer, og er derfor rådgiver og projektleder i en række udviklingsprojekter på området. Projekterne baserer sig på f.eks. på søvand, grundvand, spildevand og overskudsvarme som varmekilde. Ud over varmepumper til fjernvarmesystemer, rådgiver PlanEnergi også industrivirksomheder i integration af varmepumper i deres energisystemer. For yderligere information kontakt Lars Reinholdt eller Pernille Hartmund Jørgensen.

Brug for hjælp?

Vores specialister vil give dig den nødvendige rådgivning

Udvalgte projekter

Danmark

Et nyt damvarmelager er nu i drift i Høje Taastrup, der bidrager til Københavns varmeforsyning. Dette lager på 70.000 m3 er det første af sin type i drift i Danmark. Et nyt damvarmelager er nu i drift i Høje Taastrup, der bidrager til Københavns varmeforsyning. Dette lager på 70.000 m3 er det første af sin type i drift i Danmark.

Danmark

Overskudsvarme fra spildevand ved Arla Foods i Rødkærsbro vil blive udnyttet til fjernvarme i Rødkærsbro.

EU

CHESTER-projektet har modtaget støtte fra EU’s Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram under tilskudsaftale nr. 764042.
Kort

OM KORT

Kort indeholder en oversigt over storskala varmelagringsanlæg, varmepumper and solvarmeanlæg i danske fjernvarmenet og både aktuelle og historiske data for disse systemer.